mandag den 20. december 2010

En bette julekage

Gulerodskage med ostecreme, brugt til julehygge hos nogle venner...
( Tidspresset gjorde at jeg ikke nåede, at overtrække med fondant, men det siger jeg ikke til nogen...)


tirsdag den 14. december 2010

Tjolahop tjolahej tjolahopsasa

Endnu en Alberte kage,
og fordi hun er stærk og sej, så skulle det selvfølgelig være en Pippi kage..

Lagkage med lysebunde, jordbær mousse og hvidchokolade creme...

Den første Pippi jeg modellerede tog Alberte livet af, inden den nåede kagen. Det var i den forbindelse hun lærte at sige PIS, jeg indrømmer gerne at det var hvad der kom ud af munden på dig, da jeg så Alberte stå i køkkenet på en stol og med Pippe i munden.... "nej nej PIS".. og det gentog Alberte fejlfrit, trods en halv Pippi på tungen...

FredagsBio

Til den skønne Alberte....
I denne lagkage kunne man smage: cognac ( ej børnevenligt, men Alberte kan jo også kun tåle fondanten )
marcipan, makroner, fløde og hvid chokolade....













lørdag den 11. december 2010

Bamse, Kylling og Ælling

Denne kage er min første 3D, og virkelig sjov at lave. Jeg hyggede mig med den, den består af bondekonens chokoladekage, ( en opskrift der stammer fra himmelske-kager: bondekonens chokoladekage ) 

Den er smurt op med palmin smørcreme,
og bragte lykke hos Jascha, som fyldte 2 år..

søndag den 21. november 2010

Blomster kage

Min første blomster kage...
Den er til min moar, den er lavet til hendes fødselsdag, men synes som projektet skred frem at det lignede mere en bryllupskage. Heldigt for mig ( og stort tillykke med det også ) har mine forældre bryllupsdag den dag også..

I kagen er der lakrids og jordbær mousse .

fredag den 12. november 2010

Baby Einstein

Til Rayan som bliver 2 år.
Det er en ren chokoladekage, den er smurt med palmin/choko smørcrem.
Og den er kun til ham...


fredag den 5. november 2010

Prikker til Benji

Denne er til min nevø Benjamin, han fylder 9 år.
Bertram har hjulpet, han er stolt af, at han alene har sat de blå prikker på...


Det er en chokoladekage...

søndag den 10. oktober 2010

FC København i efterårshumør

Ikke mindre end verdens bedste gulerodskage med creme-cheese..
Den skulle afleveres på Kennets job, hvor den trods nogle brøndby-tilhængere faldt i god jord.



Fodboldspillende Shawarma kok

Denne kage er lavet til verdens bedste shawarma kok, han er også stor tilhænger af Brøndby, derfor blev kagen blå og gul...
Indhold: gulerodskage med cream cheese.

mandag den 27. september 2010

Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn


Denne kage var særlig sjov at lave... den var lave før ( i mit hoved ) og nu skulle det være, den var til mødregruppen. I den var der  gulerodskage med cream cheese... mums.

mandag den 20. september 2010

Postmand Per

ÅHHH skræk ....
Jeg havde knoklet som en gal, for at få kagen færdig til børnehavens sommerfest, men da jeg afleverer Bertram om morgenen, lyder det man bare ikke har lyst til at høre: Festen er aflyst, pga vejret, okay det stod også ned i torve, meeeeeeeeeeeeeen nu havde jeg jo stået det meste af natten og lavet kage, så vil jeg da mene, at det ikke er noget der hedder dårligt vejr, bare dårlig påklædning..

Ved ikke om det var det var de blanke øjne der gjorde udslaget, men anyway, så fik jeg lov, trods en streng sukkerpolitik, til at afleverer den i børnehaven om dagen til eftermiddags hyggen. De skulle jo alligevel have haft den om aften. Den blev dog gjort væsentlig mindre.

Kagen er en ren chokoladekage, smurt op med smørcreme med chokolade...
Bilen er også chokoladekage.

torsdag den 2. september 2010

En ferie kolonikage

I Taastrup hvor jeg bor, er der lavet en nul sukker politik i institutionerne, det betyder jo også nul sjove kager, kan følges med Bertram i Børnehave. Men jeg fandt et "smuthul" da ungerne skulle på koloni. Forældrene blev bedt om at tage mad med og en kage stod også på listen, så hey....
Indhold: ren chokoladekage smurt med nutella.

onsdag den 28. juli 2010

uhmmm jordbær

Kennet gider ikke mere fondant, han synes min nyfundet hobby er fantastisk flot, men der er ikke noget, der slår en god gammeldaws lagkage i smag. Så IKKE noget i fondant til mig ..TAK. 
Jeg lytter, hører bare ikke helt efter - og kunne ikke lade være...
Han tilgav min lille bamse, da han smagte den. Skøn lagkage med lyse bunde, hvid chokoladecreme og friske jordbær på toppen. 



fredag den 23. juli 2010

Galatasaray

Galatasaray logo skulle der være på denne lagkage.
I den er der hindbær mousse og hvid chokoladecreme med hakket mørkt chokolade.


onsdag den 21. juli 2010

Barcelona

En lagkage til August, som blev 10 år.
Ønske: Barcelona :)

Og ja, så måtte jeg jo forsøge mig med det.
Den indholder jordbærmousse og lyse sukkerbunde.
Toppet med en Messi og en Inesta....













lørdag den 12. juni 2010

Farfars kage

Farfar fylder 75 år og det udløser jo en lagkage. I den er der hindbær, hvid chokolade hakket mørkt chokolade og lyse sukkerbunde.

torsdag den 3. juni 2010

Jobcenter logo

Turnusordningen siger at det er Kennets tur til at tage kage med på job.
Så en kage med et logo, er vel nærmest et must...

I den er der lyse bunde, Tobleronecreme og Jordbærmousse..


søndag den 23. maj 2010

Barbapapa

Nogen af mine søde veninder + børn kom forbi og ønskede Bertram tillykke med dagen. Han havde ikke selv ytret ønske om en kage, men én gang kagebager altid kagebager.... Og efter som vi havde været en del emner omkring, og samlet en del fondant "rester" i diverse farver, så kom idéen med en Barbapapa kage. Resterne blev brugt, og endda hurtigt og nemt da Barbapapaerne havde forvandlet sig til gaver..

Den består af lyse bunde og rutebil creme.

mandag den 17. maj 2010

Nem Spiderman

Kan måske godt sige, at jeg har sprang over hvor gærdet er lavest, ved ikke at kaste mig over en modelleret Spider, men synes nu alligevel at resultatet er okay...
Den er til børnehaven, en ren chokoladekage smurt med nutella. ( før nul sukker politikken )

fredag den 14. maj 2010

Rorri kagen

Min søn havde tårnhøje forventninger til denne Kage, "mor, du kan da godt lave ..."
- Tja altså..., Jeg kan da forsøge.
I lagkagen er der lyse bunde, jordbær mousse, avocadocreme  med lime ( og flormelis selvfølgelig )

mandag den 10. maj 2010

Ohøj

Så blev der prøvet kræfter med piraterne, ganske hyggeligt. Kagen er en lagkage med frugt og fløde. Skibet er ren chokoladekage, og absolut ikke et kønt et af slagsen, men den blev nydt af nevøen, som kunne prale af, at have spist et helt skib.



mandag den 3. maj 2010

Farmors Kage

Jeg har stadig ikke styr på dette fondant sjov, men jeg hygger mig med det og håber at det er sandt, når de siger, at øvelse gør mester :)
Håber også at jeg bliver bedre til at tage billeder, - den er jo helt gal...
Men det smagte godt, der er jordbær i, lyse bunde og hyldeblomst mousse.
Og Farmor blev glad.

lørdag den 17. april 2010

Den første...

Min debut, altså den på HELT EGEN HÅND, sådan uden lære og alt det der.
Og hvad finder man på at lave, for det skal jo være nu nu nu, kan jo ikke vente på en fødselsdag... Og dog, Bertram foreslog at jeg laver en kage til dronning Margrethe, hun har jo fødselsdag. 


okay så, i den er der chokoladebunde og hindbær mousse....



lørdag den 10. april 2010

Kursus kager

En aften da jeg sidder og googler på nettet, (jeg vil finde inspiration til noget lagkagefyld), kommer jeg ved et tilfælde forbi Mette´s kagedrømme, en fantastisk blog med de utroligste kager skabt med fondant / mmf. Jamen goddag Fondant,: hvor har du været hele mit liv, taler nærmest kærlighed ved første blik her, haha.
Det måtte jeg afprøve, og det endte med 2 besøg hos ALT TIL KAGER i Helsinge, hvor jeg deltog i 2 kurser. Fondant 1 og fondant 2.